Emmamaria Vincentz

Emmamaria V skole-yogateacher

Jeg har haft yoga og meditation i mit liv i 34 år, og siden mit første barn blev født for 23 år siden, har jeg gjort det til min mission at få yogaens gamle visdom indført som en del af kultur og praksis i vores uddannelses – og sundhedssystem. Dette for både forebyggelse og sundhedsfremme.

Jeg er mor til 3 skønne børn, og grundlægger af LilleYogahus på Amager, som på 14 år videreuddanner og inspirerer fagpersoner, sundhedspersonale og private, i at anvende og undervise i yoga til børn, teens og familier. Dette både indenfor i skoleregi, dag-, samt special tilbud og terapeutisk regi.

Med mange års erfaring og uddannelse på bagen, har jeg selv mærket og erfaret den dybdegående indvirkning og transformation, som yoga har for vores glæde og livskvalitet – i alle aldersgrupper. Udover at styrke krop & psyke lærer yoga os at passe bedre på os selv, hinanden og vores fantastiske verden. Større forbundethed, ro og bevidsthed er en naturlig følge, og en antidote til en hektisk hverdag. Selv med små tiltag kan yoga og den iboende forståelse for en naturlig dagsrytme, gøre en stor forskel over tid.

Mine børn har hver især haft forskellige udfordringer som har lært mig at navigere mellem det offentlige sundhedssystem og de komplementære tilbud og muligheder. Herunder Ayurveda.  Med en søn, der er født med et handicap, førte rejsen mig til bl.a USA, hvor jeg gennem mange år har videreuddannet mig som yogaterapeut og her specialiseret mig i at anvende yoga som terapeutisk aktivitet til børn og unge med særlige behov og sansebearbejdningsforstyrrelser. Disse er mine hjertebørn.

Med en baggrund som psyko- og kropsterapeut, (RAB), var dette en naturlig udvikling. Der er nemlig ingen større glæde end at se lyset i et menneskes øjne, når det overvinder de udfordringer, de møder på vejen.

Udover en stor passion for det terapeutiske, elsker jeg storytelling og de indsigter vi kan få herfra. Med mange gode historier i ærmet, er jeg medforfatter til 2 bedstsælgende børneyogabøger, sammen med Lotte Salling.

Disse hedder ”Lyt til Løven” samt  “Hokus Pokus FiliYoga”.

Jeg vil glæde mig til at inspirere og bevæge dig, dine børn og familie.

Velkommen indenfor i LilleYogahus, hvor vi er passionerede for at bringe dig lidt fred og ro til at vokse og gro.

Emmamaria Vincentz